Forsølvningsfabrikken

Forsølvningsfabrikken i Odder fortsætter en unik tradition for håndværksmæssig forsølvning, der går helt tilbage til 1953, hvor Askhims Forsølvningsfabrik begyndte at fremstille smukke, forsølvede korpusser som kaffekander, bestik og barnesko.

I dag drives Forsølvningsfabrikken af Sara Brunn Buch, som i 2022 overtog virksomheden med ambitionen om at bevare og udvikle det sjældne forsølverhåndværk. Sammen med virksomhedens erfarne forsølver skaber de tidløse, elegante smykker, der kombinerer traditionelt håndværk med moderne design.

Vores udvalg af Forsølvningsfabrikkens smykker er kendetegnet ved høj kvalitet, detaljeorientering og en historie, der gør hvert enkelt stykke unikt. Perfekt til dig, der elsker autentiske og smukke smykker med en fortælling.