



Hver uge inviterer vi til hyggelige timer i godt selskab, når vi holder strikkecafé – som hovedregel hver onsdag kl. 15.00–18.00. Indimellem udvider vi med aftencaféer, og de præcise tidspunkter kan du altid finde på vores Facebook og Instagram.
Strikkecaféen er for alle – uanset om du er garvet strikker, nybegynder, turist, stamgæst eller bare nysgerrig. Det koster ikke noget at være med, og du er velkommen til at medbringe dit eget projekt. Har du lyst, kan du købe en kop kaffe og lidt hjemmebag undervejs.
Butikken holder åbent, mens vi strikker, så du kan lade dig inspirere og eventuelt supplere dit garnlager.
Kom som du er – vi glæder os til at se dig!